Armensk spørgsmålstegn

Det markerer det ord, spørgsmålet handler om. I armensk tegnsætning står ՞ over den sidste vokal i det trykstærke ord, ofte et verbum. Derfor står det over et ord i stedet for til sidst i sætningen.

Flyttes tegnet, ændres det, der skal svares på: Det kan være personen, stedet eller handlingen, der skal bekræftes.

Hvor kommer det armenske spørgsmålstegn fra?

Det udviklede sig inden for et bredere armensk system til at markere tale.

Armensk prosodi — skriftlig markering af talens tonehøjde og rytme — tog form i det ottende og niende århundrede for at vejlede læsning og recitation. En grammatikhistorie beskriver håndskrifter, der kun brugte et kommaagtigt tegn før det tiende århundrede. Grammatiske kommentarer og neumenotation, tegn der vejleder sang, hjalp med at gøre tegnsætningen almindelig i det tolvte og trettende århundrede.

Et studie af en armensk oversættelse af græsk grammatik bruger paroyk om det græske cirkumfleks, et tegn over en vokal; armensk grammatik registrerer også paroyk som navn på ՞. Tegnet hører til samme armenske familie af tonebaseret tegnsætning som ՛ og ՜. Håndskriftsforskning peger på, at armensk prosodi ikke blot blev kopieret fra græsk, men tilpasset over tid.

Læs det markerede ord som spørgsmålets mål

Standard øst- og vestarmensk markerer det trykstærke ord, men dagligdags østarmensk kan placere spørgsmålets stigende tone på et hjælpeverbum i stedet for hovedverbet. Latinsk translitteration bruger normalt et afsluttende ? og bevarer derfor ikke det armenske fokus.

Når nogen sender dig et spørgsmål på armensk, så læs ordet med ՞ som det, de vil have bekræftet. Resten af sætningen viser, om det gælder personen, stedet eller handlingen.