Benzenring med cirkel

Sekskanten viser kulstofringen; cirklen viser de fælles elektroner. Benzen har seks kulstofatomer og seks hydrogenatomer. Hvert hjørne står for et kulstofatom. I selve benzenmolekylet er hvert kulstofatom også bundet til ét hydrogenatom, som normalt udelades i denne forenklede tegning.

Cirklen står for seks π-elektroner, udtalt pi-elektroner. De indgår i bindingerne og er fordelt over hele ringen frem for at være begrænset til bestemte atompar. Det giver ekstra stabilitet, som kaldes aromaticitet. Her beskriver »aromatisk« bindingerne, ikke en duft.

Hvorfor tegnes benzen også med skiftende dobbeltbindinger?

Begge tegninger viser det samme molekyle. Skiftende enkelt- og dobbeltbindinger er nyttige, når man tæller elektroner og tegner reaktioner. Men én sådan tegning beskriver ikke benzen fuldt ud: dets seks kulstof–kulstofbindinger er lige lange og ligger mellem enkelt- og dobbeltbindinger.

De to mulige tegninger med skiftende bindinger kaldes resonansformer. De er supplerende beskrivelser af én struktur, ikke molekyler, der hurtigt skifter frem og tilbage. Cirklen fremhæver den fælles binding direkte.