Braillemønster med punkterne 1-2-4-5-7-8

Koden og nabocellerne bestemmer læsningen. En celle kan stå for et bogstav, et tegnsætningstegn eller et fagsymbol; mønstret alene er ikke en fuldstændig besked.

Charles Barbier præsenterede et skriftsystem med ophøjede punkter på en skole i Paris i 1821. I 1824 havde Louis Braille videreudviklet det til et mere kompakt system med seks punkter, som senere blev udvidet til musik og matematik. Det gjorde det muligt at læse og skrive med følesansen.

Et skærmtegn løfter ikke braillepunkterne

⣛ viser en braillecelle med otte punkter som et Unicode-tegn. Skrifttyper viser punkterne, men løfter dem ikke; læsning med følesansen kræver papir med ophøjede punkter eller en elektronisk brailleskærm med stifter, der hæves under fingrene.

Braille bruges på mange sprog, med forskellige lokale koder og standarder.