Braillemønster med punkt 1-2-3

I engelsk litterær braille står ⠇ for lille l. En braillecelle er en lille gruppe hævede punkter, som læses med fingerspidserne; her danner punkt 1, 2 og 3 én celle. En anden braillekode kan give det samme mønster en anden værdi.

Braille udviklede sig fra en ældre taktil kode. I 1821 stiftede Louis Braille bekendtskab med Charles Barbiers tolvpunkts “natskrift”, der var beregnet til militære meddelelser. I 1824 havde Braille videreudviklet idéen til en celle med seks punkter, som kunne læses med én fingerspids; han udgav systemet i 1829. ⠇ er én af formerne i dette sekspunktsdesign.

Unicode gemmer punkterne, ikke et universelt bogstav

Unicode registrerer punkternes placering, så brailletekst kan udveksles; det tildeler ikke mønstret en universel bogstav- eller ordværdi. Sprogets braillekode bestemmer læsningen, som kan være et bogstav, en forkortelse eller et ordtegn.

I tekst er ⠇ ét Unicode-tegn, ikke et mellemrum. En skrifttype tegner punktcellen, men mønstret alene afslører ikke, hvilket sprog eller hvilken braillekode skribenten mente.