Braillemønster med punkt 348

348 angiver punktpositioner, ikke et skrevet tal.

En braillecelle er et lille gitter med pladser til hævede punkter, som læses med følesansen. I en ottepunktscelle nummereres venstre kolonne oppefra og ned 1, 2, 3, 7 og højre kolonne 4, 5, 6, 8. I ⢌ sidder der altså et punkt på tredje plads fra oven til venstre samt øverst og nederst til højre. Der er otte mulige positioner, men her er kun tre punkter hævet.

Unicode registrerer denne placering uden at give den én fælles læsning på tværs af sprog og systemer. For at afkode den i en tekst skal man kende den anvendte braillekode og beholde de omkringliggende celler: De kan påvirke læsningen. Mønstret alene er ikke nok til at identificere et bestemt bogstav eller tegnsætningstegn.

På en almindelig skærm er punkterne synlige, men ikke hævede. Læsning med fingrene kræver en fysisk gengivelse, for eksempel præget punktskrift på papir eller et brailledisplay, hvor små stifter løftes og danner punkterne.

Hvorfor findes der celler med seks og otte punkter?

Ottepunktsceller udvider det oprindelige design med seks punkter.

Louis Braille udviklede sit sekspunktssystem efter i 1821 at have mødt Charles Barbiers natskrift med tolv punkter på en skole for blinde elever i Paris. Barbier havde skabt den til militær kommunikation i mørke. Braille lavede en kompakt celle, som kunne læses under en fingerspids, og udgav sit system i 1829. Ottepunktssystemer tilføjer en fjerde række, så der bliver plads til flere forskellige mønstre.