Kinesisk skrifttegn 巽

巽 er vindens trigram og står for blid indtrængen. I Shuogua, kapitlet der forklarer trigrammerne, fortolkes det som “at gå ind” og forbindes med vind, træ, den ældste datter og sydøst. I klassiske tekster om adfærd kan det også betyde eftergivende, respektfuld eller lydig. Uden den sammenhæng er 巽 ikke et fast synonym for “vind”.

Bronzeindskrifter på klokker fra den tidlige periode med De Stridende Stater og manuskripter fra Chu, en oldkinesisk stat, bevarer tidlige former af 巽. Bronzeindskrifter havde rituelle, politiske og mindehøjtidelige formål. En fortolkning af en indskrift på et bronzekar læser 巽 som del af en vending om at gøre folket lydigt, men passagen fortolkes forskelligt. Shuowen Jiezi, en kinesisk tegnordbog fra Han-dynastiet, forklarer formen som “forberede”. Historien rummer flere læsninger, ikke én sikker oprindelse.

Bagua er systemet med de otte trigrammer: hvert er et tegn med tre linjer, og to kan tilsammen danne et hexagram med seks linjer. I den traditionelle opstilling kaldet Senere Himmel ligger 巽 i sydøst og forbindes med ☴. På japansk bruges 巽 også om sydøst (たつみ) og om at give efter (ゆずる). Historiske seglskriftformer er ældre former af tegnet; ☴ er et særskilt trigramtegn.