Kileskrifttegn EZEN׊E

Læsningen afhænger af teksttraditionen.

Oraccs sumeriske tegnliste angiver værdien ezen₄ for det sammensatte navn EZEN׊E. En hittitisk tegnliste knytter 𒍸 til EZEN₄, der bruges om „fest“ i hittitiske festtekster. Hittitiske skrivere brugte også sumeriske tegn som logogrammer: tegn, der læses som hele ord på hittitisk. Derfor fortæller det sumeriske tegnnavn ikke i sig selv, hvordan tegnet skal læses i alle tekster.

Kileskriften udviklede sig som praktisk skrift på ler i det sydlige Mesopotamien og var allerede i brug i sumeriske bystater omkring 3100 f.Kr. I dokumenter fra Ur III-dynastiet (2112–2004 f.Kr.) forbindes denne form med den sumeriske by Umma; bevarede tavler derfra registrerer handler og datoer.

Hvorfor ser 𒍸 forskellig ud i forskellige skrifttyper?

Det samme tegn kan have forskellige historiske former.

Unicodes vejledning om kileskrift beskriver, at tegn blev forenklet, slået sammen eller delt op gennem historiske perioder, og at skrifttyper kan bruge forskellige former fra disse perioder. Derfor kan det samme kodede tegn få en anden kontur. Hvis du ser en firkant, mangler tegnet i skrifttypen eller visningsprogrammet; vælg en skrifttype med kileskriftsstøtte, hvis formen er vigtig.