Kileskrifttegnet ma

Det har flere læsninger; alene er det ikke en fuldstændig dansk oversættelse.

Kileskrifttegnet MA læses sammen med nabotegnene og ud fra det skrevne sprog. Den moderne stavemåde „ma” er en akademisk translitteration, ikke en dansk oversættelse.

Former, der identificeres som MA, findes i proto-kileskriftmateriale fra Uruk IV og III, to tidlige faser opkaldt efter den mesopotamiske by Uruk, fra slutningen af det fjerde årtusinde f.Kr. Proto-kileskrift er en tidlig skrivefase, der går forud for senere kileskriftstile. Kileskrift blev først brugt til at registrere varer og handler og senere også til poesi, lærdom og andre sprog. Skrivere brugte leksikale tavler — lister over tegn og ord — til at lære og bevare læsninger.

Er 𒈠 et ord eller en stavelse?

Det kan stå for en lyd eller et helt skrevet ord.

Sumeriske tegnlister angiver ordværdier for MA som „skib”, „hus”, „figen” og „og” samt stavelsesværdien translittereret ma. Det er forskellige konventionelle læsninger; det skrevne ord og sammenhængen viser, hvilken der gælder.

Akkadiske skrivere brugte også tegnet i stavelsesstavning, hvor ét tegn repræsenterer én stavelse, og som sumerogram: en sumerisk skrivekonvention til at skrive et akkadisk ord eller mål.

Tegnet forekommer i Amarna-brevene fra det 14. århundrede f.Kr., diplomatiske beskeder på lertavler, og i Gilgamesh-eposset, et mesopotamisk litterært værk bevaret i kileskrift. Eksemplerne viser brug i forskellige teksttyper, ikke én dansk betydning.

Hvorfor ser 𒈠 forskelligt ud i kileskrifttyper?

Kodepunktet identificerer tegnet, ikke én tidløs tegning.

Oldtidens kileskrift blev ridset i ler og sten i stilarter, der ændrede sig efter periode og region. Unicode behandler forskellene som varianter af det samme kodede tegn. Derfor kan skrifttyper placere kilerne forskelligt uden at vise et andet tegn.

Tegnet på skærmen er ikke en nøjagtig kopi af en bestemt tavle. Proto-kileskriftformen identificeret som MA og senere MA-former hører til en historisk tegntradition, men deres konturer kan ikke bruges i flæng; sammenlign former fra samme periode og sprog.