Kileskrifttegnet Ni

Nej; 𒉌 har flere læsninger, som afhænger af sammenhængen. I videnskabelig sumerisk translitteration kan det skrives i₃ for “olie” eller zal for “passere”; en sumerisk ordliste angiver også ni som et pronomen med betydningen “han, hun eller den dér”. Værdierne afhænger af sammenhængen og kan ikke bruges som indbyrdes udskiftelige oversættelser.

Kileskrifttegn kan fungere som ord, stavelser eller grammatiske dele. Sprog, periode, nabotegn og translitteration afgør værdien; ét tegn alene giver ikke et sikkert dansk ord.

Hvor kommer 𒉌 fra?

De tidlige spor stammer fra Uruks administrative optegnelser. Kileskrift udviklede sig fra regnskabspraksis, der holdt styr på mængder og varer. I Uruk IV (omkring 3500–3200 f.Kr.) findes der muligvis en lerbrik svarende til NI i en bulla, en forseglet lerbeholder. Brikken kan have forestillet en beholder med mælkeolie eller klaret smør, men den identifikation er usikker.

Tegnets rolle blev udvidet i den senere skrivertradition. Mod slutningen af det tredje og begyndelsen af det andet årtusinde f.Kr. brugte sumerisk skrift NI med flere værdier; senere akkadiske tekster brugte det også til at skrive stavelser. Tegnlister fører forbindelser som NI.NI og NI.TUK som enheder; punktummet i translitterationen adskiller de enkelte tegn.

Hvad gør jeg med et ensomt 𒉌?

Læs det som tegnet NI, ikke som en fuld oversættelse. For at vælge en læsning skal man kende sproget, perioden, nabotegnene og translitterationen. Hvis du deler et udtryk på et oldtidssprog, skal der være nok sammenhæng til at fastslå den tilsigtede læsning.

Tegnet kan også se forskelligt ud fra skrifttype til skrifttype: Unicode identificerer tegnet, mens skrifttyper tegner bestemte historiske stilarter. Tegnets indre struktur kan derfor se anderledes ud end det formelle navn antyder; forskellen i udseende beviser ikke i sig selv, at tegnet eller læsningen har ændret sig.