Hangul-stavelsen 쁰

Den skriver én koreansk stavelse; ordet bestemmer dens rolle.

Hangul er det koreanske skriftsystem, hvor enkeltbogstaver samles i stavelsesblokke. 쁰 består af ㅃ først, vokalen ㅡ i midten og ㅋ til sidst. ㅃ begynder med en spændt p-lyd uden et kraftigt pust; ㅡ er en koreansk vokal uden en præcis dansk pendant, og ㅋ slutter med en k-lyd. Når koreansk input er slået til, indtaster Shift+Q, M og Z delene i rækkefølge på det almindelige koreanske QWERTY-layout med to sæt.

Hangul blev udviklet til at skrive talt koreansk direkte, fordi skrift med kinesiske tegn passede dårligt til sproget. Kong Sejongs annaler rummer den tidligste optegnelse fra 1443; i 1446 fulgte forklaringsbogen Hunminjeongeum. Tidlige Hangul-tekster indeholdt buddhistiske skrifter; senere blev skriften brugt til at undervise i konfucianske idéer – læren forbundet med Konfucius – og praktiske fag. I 1894 gjorde Joseon, det daværende koreanske dynasti, Hangul til officielt skriftsprog. Japansk kolonistyre over Korea fra 1910–1945 sænkede dets status, selv om lærde fortsatte med at undervise i og studere det; efter uafhængigheden i 1945 fik det igen national status.

Hvorfor kan 쁰 blive delt eller se anderledes ud?

Tekstformen eller skrifttypen kan forklare forskellen.

Nogle programmer gemmer Hangul som én stavelsesblok, andre som de tre enkeltbogstaver. Et system kan omdanne den ene form til den anden, så den interne repræsentation ændres, selv om stavelsen ser ens ud. Skrifttyper kan også tegne delene forskelligt.

Den koreanske inputmetode samler de tre dele i én blok. Uden koreansk input indtaster de samme taster de almindelige tegn fra det aktive layout.