Hangulstavelsen 뽯

Det er én stavelse i et koreansk ord, ikke en fuldstændig besked.

Delene er jamo, koreanske bogstaver for konsonanter eller vokaler: ㅃ indleder stavelsen, ㅘ er vokalen, og ㅅ afslutter den. Sidst i denne stavelse lyder ㅅ som et kort t, der stopper uden hørbar udløsning, ikke som et s.

Ordet eller sætningen omkring stavelsen giver den betydning. Alene viser blokken, hvilken stavelse der er skrevet, men ikke hvad afsenderen vil formidle.

Hvorfor danner Hangul stavelsesblokke?

Hangul samler bogstaverne i én kompakt blok for hver stavelse.

Hangul blev udformet i 1443 og forklaret i 1446 i Hunminjeongeum, en bog, der præsenterede skriftsystemet og dets principper. Det gjorde det muligt at skrive koreansk uden kun at støtte sig til kinesiske tegn.

Senere koreanske tekster brugte Hangul alene eller sammen med Hanja, de kinesiske tegn, der bruges i koreansk; forholdet varierede efter genre og politisk sammenhæng. I det 15. århundrede markerede ㅃ især kunstige læsninger af kinesiske tegn; siden det 20. århundrede står det for en spændt konsonant på koreansk.