Hangul-stavelsen Ceb

Det er en stavelse, ikke et helt ord.

Hangul er det koreanske alfabet; dets bogstaver, kaldet jamo, sættes sammen til firkantede stavelsesblokke. 쳅 består af begyndelseskonsonanten ㅊ, vokalen ㅔ og slutkonsonanten ㅂ. Det lyder omtrent som „tjep“; til sidst lukkes læberne for et p uden at slippe luften. „Ceb“ er Unicodes tekniske betegnelse for denne rækkefølge, ikke et koreansk ord.

Hvornår opstod hangul?

Den tidligste dokumenterede omtale af hangul er fra 1443.

En bog med titlen 훈민정음, udgivet i 1446, forklarede hanguls bogstaver og deres sammensætning til stavelser med en begyndelseskonsonant, en vokal og nogle gange en slutkonsonant. Skriftsystemet blev udformet for at gøre koreansk lettere at skrive og lære uden at være afhængig af kinesiske tegn.

Blandt navnene på skriftsystemet var 언문 („folkesprogsskrift“), 국문 („national skrift“) og 국서 („nationalt skriftsprog“); 한글 blev et almindeligt navn i begyndelsen af 1910’erne. Datoerne gælder hangul som skriftsystem, ikke første gang denne bestemte stavelse blev skrevet.