Hangul-stavelse 떭

Det er én koreansk stavelse; ordet giver betydningen.

떭 består af begyndelseskonsonanten ㄸ, vokalen ㅓ og slutkonsonantgruppen ㄾ. Alene giver den kun lidt kontekst; læs den i det koreanske ord eller den sætning, der omgiver den.

Hangul placerer en stavelses konsonant og vokal samt eventuelle slutkonsonanter i én blok. Tegnet er det samme på tværs af skrifttyper, selv om proportionerne kan variere efter skrifttype og formningssystem.

Hvorfor blev Hangul skabt?

Det gav koreansk et skriftsystem, der passede til sproget.

Kong Sejong skabte systemet, der dengang blev kaldt Hunminjeongeum, i 1443. Koreansk var forskelligt fra kinesisk, og koreanske skribenter var afhængige af kinesiske skrifttegn, der ikke passede godt til koreansk tale. De nye bogstaver blev udformet, så de var lettere at lære og bruge. En bog med samme titel forklarede systemets formål og principper i 1446.

Ældre koreansk skrift brugte hanja, kinesiske skrifttegn anvendt til koreansk, og idu, en metode, der brugte tegnene til at gengive koreanske ord og grammatik, men ikke hele sproget. Hangul blev først brugt sammen med hanja og blev senere hverdagens skriftsystem. I 2026 er hverdagsskrift i Sydkorea næsten udelukkende Hangul; hanja forekommer stadig i mere begrænsede sammenhænge, blandt andet faglige.