Hangul-stavelsen 읏

Alene har den ikke en pålidelig oversættelse med ét ord. Hangul-stavelser er blokke med en begyndelseskonsonant, en vokal og nogle gange en slutkonsonant; 읏 består af ㅇ, ㅡ og ㅅ. Hele det koreanske ord giver betydningen. En besked med kun 읏 giver for lidt sammenhæng til en sikker oversættelse. Vokalerne adskiller den fra 옷 (»tøj«) og 웃, som i 웃다 (»at le«).

Hvorfor findes 읏 i ældre koreanske tekster?

읏 følger Hanguls almindelige stavelsesstruktur. Hangul og den tilhørende forklarende vejledning stammer fra 1443–1446; skriftsystemet gengav koreansk tale mere direkte end kinesiske tegn brugt til at skrive koreansk. Vejledningen forklarede, hvordan man lærte og brugte skriften. 읏 følger mønstret konsonant–vokal–konsonant.

I koreansk fra 1800-tallet optrådte -읏 som endelse i ord, der efterligner lyde eller beskriver, hvordan en handling eller tilstand føles. Endelsen gjorde sådanne ordstammer mere konkrete. En kulturfortegnelse fra Seoul fra 2022 nævner 읏짜! som et anstrengelsesudråb, når man rejser sig fra en stol.

En koreansk lærebog fra 1527, 훈몽자회, forklarer forbindelsen til ㅅ, der hedder 시옷. Hanja, kinesiske tegn brugt på koreansk, havde ikke et tegn, der sluttede med lyden 읏; derfor brugte lærebogen 衣, hvis koreanske ord er 옷 (»tøj«), til at gengive slutlyden. Det er en navngivningskonvention, ikke en betydning af 읏.

Hvordan skriver jeg 읏?

Brug koreansk input med sammensætning, og indtast ㅇ, ㅡ, ㅅ. På det almindelige 2-set-layout trykker du på D, M og derefter T; inputmetoden samler begyndelseskonsonanten, vokalen og slutkonsonanten til 읏. Uden koreansk sammensætning kan du få latinske bogstaver eller separate jamo.

Tekst kan gemme 읏 som en færdigsammensat Hangul-blok eller som den tilsvarende jamo-sekvens. En skrifttype med koreansk understøttelse former sekvensen til én blok, men komponenternes placering kan variere. Hvis tegnet ser opdelt ud, kan det skyldes input eller manglende skrifttypeunderstøttelse.