Hangulstavelsen hyeogs

Den skriver en koreansk stavelse, ikke et ord med fast betydning. Hangul-blokke kombinerer en begyndelseskonsonant, en vokal og nogle gange en slutkonsonant. 혃 består af ㅎ + ㅕ + slutkonsonanten ㄳ og fungerer som en skriveenhed inde i et koreansk ord.

Hangul blev skabt til at skrive koreansk tale direkte. Den første registrerede henvisning til skriftens tilblivelse er fra 1443; Hunminjeongeum Haerye, en bog der forklarer skriftsystemet, blev udgivet i 1446. Før Hangul tilpassede Idu, gugyeol og hyangchal kinesiske skrifttegn til at gengive koreansk tale eller grammatik. Tidlige buddhistiske og konfucianske oversættelser, praktiske bøger og daglige optegnelser viser, hvordan brugen af Hangul blev bredere.

Den moderne koreanske stavning bygger på et udkast til samlet stavning fra 1933 og blev revideret i 1988. Årene markerer staveændringer, ikke oprindelsen til 혃’s blokform.

Hvordan skriver jeg 혃?

Brug en koreansk inputmetode til at samle de fire jamo. Slå Hangul-sammensætning til, og skriv ㅎ, ㅕ, ㄱ og derefter ㅅ; de sidste to danner ㄳ, og inputmetoden samler alle fire til 혃. Hvis delene står hver for sig, er sammensætningen ikke afsluttet, eller inputmetoden sammensætter ikke Hangul.

Hvorfor ændres slutlyden?

Det afsluttende ㄳ udtales forskelligt ved stavelsesgrænsen. Ved slutningen af et ord eller før en konsonant lyder ㄳ som ㄱ. Før en grammatisk endelse, der begynder med en vokal, bliver ㄱ ved slutningen af 혃, mens ㅅ går videre til næste stavelse som et spændt s.