Hangul-stavelsen 퓛

Det er en hangul-blok sammensat af koreanske bogstaver.

De enkelte bogstaver kaldes jamo. I 2026 er 퓛 alene bedst at læse som en tegnprøve, en inputtest eller en utilsigtet indsættelse; den omgivende tekst kan give det en anden funktion.

Udviklingen af hangul blev afsluttet i 1443, og 훈민정음, vejledningen der forklarede de nye bogstaver, blev udgivet i 1446. Kong Sejongs erklærede mål var at løse problemet med, at kinesiske tegn passede dårligt til koreansk og var svære for almindelige mennesker at skrive med. Tidlige trykte hangulformer var kantede; fra midten af 1400-tallet blev de mere flydende. 퓛 er en kombination i dette skriftsystem uden en særskilt historie som ord.

Hvordan er 퓛 bygget op?

Det kombinerer en begyndelseskonsonant, en vokal og en slutgruppe.

Den kanoniske Unicode-opdeling, altså den standardiserede rækkefølge af delene, er ᄑ + ᅱ + ᆶ: begyndelseskonsonant ᄑ (inputform ㅍ), vokal ᅱ (ㅟ) og slutgruppe ᆶ (ㅀ). Unicode betragter 퓛 og denne række af tre jamo som kanonisk ækvivalente: normalisering genkender dem som samme tekst, selvom de kan gemmes som forskellige sekvenser.

Hvordan skriver jeg 퓛?

Brug koreansk input, og indtast delene i rækkefølge.

Aktivér koreansk input, og skriv v n l f g på standardtastaturet Dubeolsik: ㅍ, ㅜ, ㅣ, ㄹ, ㅎ. Inputmetoden kombinerer ㅜ + ㅣ til ㅟ og ㄹ + ㅎ til ㅀ og viser derefter 퓛.

Hvis et redigeringsprogram lader jamo stå hver for sig, samler NFC-normalisering dem i én blok. De to former er kanonisk ækvivalente, men nøjagtig sammenligning kan afhænge af, om programmet normaliserer dem.