Hangulstavelsen roel

Den viser lydstrukturen i én koreansk stavelse.

Hangul samler konsonanter og vokaler, der kaldes jamo, i stavelsesblokke. Her begynder ㄹ stavelsen, ㅚ er vokalen, og ㄹ afslutter den. Det koreanske ord eller navn omkring den viser, hvad stavelsen bidrager med.

Hvordan udviklede Hangul sig?

Det begyndte som et alfabet til at skrive koreanske sproglyde.

Kong Sejong indførte Hangul i Korea i det 15. århundrede. Hunminjeongeum fra 1446, en bog der forklarer skriftsystemet, beskriver ㄹ. Hunmongjahoe fra 1527, en vejledning i kinesiske skrifttegn, angiver 梨乙 som navn på ㄹ; det moderne koreanske bogstavnavn er 리을.

Hangul blev længe brugt sammen med hanja, kinesiske tegn der også blev brugt til at skrive koreansk, og blev senere det vigtigste skriftsystem for koreansk. Et forslag til en fælles koreansk retskrivning kom i 1933; Sydkorea udgav reviderede retskrivningsregler for Hangul i 1988. I et koreansk skrifttypeprojekt fra 2014–2016 blev tegningen af 될 brugt som model for 뢸; derefter blev 룀, 룁 og 룃 afledt af den.

Hvordan indtaster jeg blokken?

Indtast konsonant, vokal og slutkonsonant med et koreansk IME.

På et koreansk tastatur med en indtastningsmetode (IME) indtaster du ㄹ, så ㅚ og derefter ㄹ; IME'et samler dem til én stavelsesblok. Unicode kan også repræsentere samme stavelse som ᄅ ᅬ ᆯ, separate jamo for begyndelseskonsonant, vokal og slutkonsonant. Det er den kanonisk dekomponerede form; nogle tekstprogrammer viser delene hver for sig. En skrifttype kan ændre udseendet uden at ændre det kodede tegn.