Hangulstavelsen 쒿

Brug koreansk 2-set-input: Shift+T, N, L og E.

Shift+T skriver den indledende konsonant ㅆ; N og L danner vokalen ㅟ ud fra ㅜ og ㅣ; E tilføjer slutkonsonanten ㄷ. Den koreanske inputmetode, eller IME, samler disse jamo — bogstaverne, der udgør en hangulstavelse — i én blok. Sekvensen gælder standardlayoutet 2-set. Med engelsk input får du latinske bogstaver.

Hvorfor deles 쒿 op i jamo?

Unicode kan vise bestanddelene i stedet for én blok.

De kanoniske bestanddele er ᄊ, den indledende konsonant; ᅱ, vokalen; og ᆮ, slutkonsonanten. Den sammensatte Unicode-form (NFC) samler dem som 쒿; den dekomponerede form (NFD) viser dem hver for sig. Formerne er kanonisk ækvivalente, og en inputmetode kan vise delene, mens du skriver.

En tom firkant betyder, at skrifttypen mangler dette hangultegn. Adskilte bestanddele er noget andet end et manglende tegn.

Har 쒿 en betydning i sig selv?

I sig selv er det en stavelse, ikke et helt budskab.

쒿 følger hanguls system med stavelsesblokke: en indledende konsonant, en vokal og her også en slutkonsonant. Hangul blev skabt i 1443; forklaringsbogen Hunminjeongeum udkom i 1446.

Før hangul blev koreansk skrevet med kinesiske tegn og tilpasninger som Idu, Gugyeol og Hyangchal, der brugte tegnene til at gengive koreanske ord og grammatiske elementer. Senere blev hangul brugt i oversættelser af buddhistiske og konfucianske værker, private breve, andragender, husholdningsmærkater og praktiske håndbøger samt undervisningsmateriale i kinesisk, mongolsk, manchuisk og japansk udtale.

Hangul blev Koreas officielle nationale skriftsystem i 1894 og mistede denne status i 1910 under japansk styre.