Hangul-stavelsen waed

Det har ingen selvstændig betydning; det er én koreansk stavelsesblok.

왣 samler ㅇ i begyndelsen, vokalen ㅙ og slutkonsonanten ㄷ i én blok. I den reviderede romanisering af koreansk, som gengiver koreansk med latinske bogstaver, skrives afsluttende ㄷ som d før en vokal og som t før en konsonant eller sidst i et ord. Hangulstavningen ændres ikke.

Før hangul brugte koreanske skrivere kinesiske tegn og tilpasninger som Idu, Gugyeol og Hyangchal, der brugte kinesiske tegn til at skrive koreanske ord og grammatik. De var svære at lære og passede ikke godt til koreansk, så hangul gav en mere tilgængelig måde at skrive sproget på. Den tidligste officielle optegnelse om skriftens tilblivelse er fra december 1443; Hunminjeongeum, en vejledning til skriften, fulgte i 1446. Hangul blev brugt i buddhistiske og konfucianske værker samt praktiske og juridiske tekster. I 1894 blev det Koreas officielle nationale skriftsystem. Datoerne gælder skriftsystemet som helhed, ikke denne enkelte stavelse.