Katakana-u

Det står for den japanske vokal u. Modstykket i hiragana er う: skriftsystemet ændres, men grundlyden gør ikke. Ordets stavemåde afgør, om man skal bruge katakana ウ eller hiragana う.

Katakana bruges til låneord, udenlandske navne, fagudtryk, navne på dyr og planter, lydord og betoning. Valget kan få et ord til at skille sig visuelt ud, men giver ikke ウ en selvstændig betydning.

Hvor kommer katakana-u fra?

ウ udviklede sig fra den øverste del af 宇. Eksempler på katakana findes i noter til kinesiske håndskrifter fra det tidlige 9. århundrede. Buddhistiske lærde forkortede man’yōgana – kinesiske tegn, der blev brugt til at skrive japanske lyde – for at notere læsninger ved siden af teksten.

Hiragana う udviklede sig fra en kursiv form af det samme tegn, 宇. Katakanaformerne varierede først og nærmede sig en standard omkring det 12. århundrede; det moderne sæt blev standardiseret i 1900.

Hvorfor står ウ i ウィ og ウェ?

Små kana kombineres med ウ for at nærme sig én lyd. Japansk stavning af fremmedord bruger ウィ, ウェ og ウォ for lyde tæt på wi, we og wo. Læs hver kombination samlet uden at give den lille vokal sin egen fulde takt.