Khmer-bogstavet To

Navnet tô betegner en konsonantlyd, ikke et helt ord.

Den isolerede udtale er /tɔː/, men en khmerisk stavelse får sin fulde læsning fra tegnene omkring: konsonanter bærer en iboende vokal, og tegn foran, over, under eller efter fuldender stavelsen. Som ô-seriekonsonant ændrer ទ også, hvordan en følgende afhængig vokal lyder.

På NiDA desktop layout giver Shift+T dette bogstav, mens almindeligt T giver ត.

Hvor gammel er skrifttraditionen bag bogstavet?

Khmerskriften voksede frem gennem århundreder; ingen enkelt opfinder tilskrives bogstavet.

Skriften nedstammer fra brahmi fra Sydindien, og Cambodjas ældste daterede inskription, K. 557/600, er fra 611 CE. Den er oldkhmer med sanskritlån, indhugget i tidlig Pallava-stil. Det daterer den bevarede tradition, ikke fødselsdatoen for netop denne moderne form.

Den tidlige optegnelse dokumenterer religiøse donationer af mennesker, dyr, træer og rismarker til guder. Systemet begyndte som redskab for religiøse og administrative registre, ikke som selvstændigt emblem.

Hvorfor skifter bogstavet form i et ord?

Sekvensen omkring bestemmer den viste stavelse.

Khmer sætter vokaltegn foran, over, under eller efter en konsonant, og skriver en senere konsonant i et ord som mindre subskript nedenunder. Subskriptformen af ទ er lagret som coeng plus ទ, så sekvensen ្ធ er en to-tegnssekvens snarere end et andet basisbogstav.

Khmer-, thai- og laoskrift tilhører beslægtede brahmi-afledte traditioner, men deres bogstaver kan ikke ombyttes. Khmerskrift bruges også til regionale minoritetssprog som tampuan, krung og cham.