Linear B-karideogram B213

B213 identificeres normalt som et ideogram for en kogeskål, ikke som en stavelse.

I videnskabelige transskriptioner betegnes det *213, *213VAS eller LANX. Det er katalognavne, ikke tre forskellige læsninger. Linear B's udvalg af kartegn dækkede færre typer end den faktiske variation af kar. Derfor kunne skrivere tilføje stavelsesskrivemåder, når ideogrammet alene ikke præciserede karret.

Hvor stammer tegnet fra?

Linear B udviklede sig fra Linear A, men B213's præcise forløber er ukendt.

Den ældste bevarede gruppe Linear B-tavler fra Knossos dateres til slutningen af det 15. eller begyndelsen af det 14. århundrede f.Kr. Det angiver skriftens tidligste sikre sammenhæng, ikke B213's egen oprindelse.

Paladsembedsmænd brugte Linear B til lister over varer, mængder og overførsler, ikke til almindelig prosa. På tavlen Tn 316 fra Pylos står *213VAS i en moderne transskription ved siden af guldtegn og mængder i optegnelser, der tildeler kar til navngivne guddomme. Her betegner tegnet en genstand, der tælles i en rituel tildeling. Senere betegnelser er videnskabelige konventioner; i dag bevarer Unicode det som et teksttegn.

Hvad betyder det, hvis nogen sender 𐃬?

Læs det som en særlig henvisning til Linear B, og spørg efter sammenhængen.

Hvis beskeden handler om tavler, mykensk græsk eller oldtidens ægæiske skrift, passer læsningen som kartegn. Tegnet alene angiver hverken en sætning, en guddom eller en udtalt græsk stavelse.