Lisu-bogstavet ja

ꓙ står for en Lisu-konsonant med en indbygget „a“-vokal. Det er en stemt lyd: Luftstrømmen standses kort og slippes derefter ud med en let hvislen, mens tungen er tæt på ganen (fonetisk [dʑ]). En anden efterfølgende vokal skrives særskilt. Tonen markeres med et separat tegn, så ꓙꓸ er en stavelse med markeret tone.

Fraser-Lisu-skriften tog form mellem 1908–1914: Ba Thaw tilpassede former fra latinske bogstaver, og senere reviderede James O. Fraser og Lisu-præster dem. En tidlig Lisu-læsebog eller katekismus omtales fra omkring 1917. Skriften blev først brugt til mission og bibeloversættelse; læsebøger og salmebøger støttede siden læsefærdigheder i lokalsamfundene.

Fraser-skrift bruges af kristne Lisu-samfund i Kina, Myanmar, Thailand og Indien. I Kina opstod en anden Lisu-ortografi baseret på pinyin i 1950'erne, især forbundet med ikke-kristen brug; i 1983 blev Fraser regeringsstandard i Kinas to autonome Lisu-områder. Bogstavformerne er tilpasset latinske versaler, mens reglerne for tonemarkering blev tilpasset og udbygget fra burmesisk skrift.