Lille modifierende bogstav q

Læsningen afhænger af transskriptionskonventionen. 𐞥 er en fonetisk modifikator i lydtransskription. I en transskription af akha med latinske bogstaver betegner det et glottalt lukke, en kort lukning i halsen. I en konvention fra forskning i khoisansprog betegner det faryngalisering: svælget indsnævres, mens en vokal udtales. Lingvisten Pike brugte det for et ikke-frigivet [q], en lukkelyd dannet langt tilbage i munden uden hørbar åbning.

Placeringen er en del af reglen: tegnet står efter det segment, det ændrer. Den hævede form viser, at det er en modifikator; den lokale transskriptionskonvention fastlægger den præcise lydværdi.

Et formateret q kan se hævet ud, men formateringen skaber ikke dette selvstændige fonetiske tegn.

Hvor kommer det hævede q fra?

Det indgår i en bredere tradition for fonetisk notation. Arkivet fra Det Internationale Fonetikforbund daterer det første alfabet til 1888 og det første fuldstændige skema til 1900. De årstal placerer den bredere tradition i tiden, ikke dette præcise tegns oprindelse.

Unicode-forslaget for 𐞥 henviser til Pikes notation fra 1947 for et ikke-frigivet [q] og en kilde fra 2009, der udtrykkeligt kalder formen et hævet q. I 2020 argumenterede forbundet for, at hævningen skulle bevares som tegndata, fordi den formidler fonetisk information til korpora og senere analyser.

Forslaget angiver almindeligt q som grundtegn for 𐞥. Det dokumenterer en strukturel forbindelse i det latinske skriftsystem; i fonetisk transskription har q og modifikatoren forskellige funktioner.