Stor gentagen fingeråbning i SignWriting

Det markerer gentagen åbning af et fingers mellemste led. I SignWriting åbnes leddet fra bøjet til strakt; de hule prikker står ved den finger, der bevæger sig, og to prikker betyder to åbninger.

“Stor gentagen” adskiller denne form fra de små og enkeltstående bevægelser. Betegnelsen beskriver en bevægelsestype, ikke et ord fra et bestemt tegnsprog.

Markøren alene kan ikke identificere et helt tegn. Håndform, placering og todimensional opstilling viser, hvordan bevægelsen indgår; SignWriting bruger det samme bevægelsesinventar i forskellige tegnsprog.

Hvor kommer SignWriting fra?

Det begyndte som et system til at registrere bevægelser.

SignWriting stammer fra DanceWriting, Valerie Suttons system til at registrere ballettrin. I 1966 begyndte Sutton at bruge DanceWriting som personlig notation. I 1970–1972 brugte hun det til at registrere historiske trin fra Den Kongelige Danske Ballet, som var ved at gå i glemmebogen. I 1974 bad forskere i tegnsprog ved Københavns Universitet om en demonstration, og det satte udviklingen af SignWriting i gang.

Fra 1980’erne og ind i 1990’erne formede døve skrivere mere udtryksfulde, stablede og lodrette skrivemåder. DanceWriting er den direkte historiske forgænger; SignWriting tilpassede dens bevægelsesnotation til tegnsprog.