Mellemstor vægplansløkke i SignWriting

Den markerer en løkke parallelt med en tænkt frontvæg. Væggen er et tænkt plan foran den, der tegner; dette er mellemstørrelsen blandt små, mellemstore og store løkker i det plan. Bevægelsessymboler beskriver, hvordan hænderne eller andre kropsdele bevæger sig under et tegn. Tegnet registrerer en bevægelsesbane, ikke et helt tegn på et tegnsprog.

SignWriting udsprang af DanceWriting, Valerie Suttons notation for kropsbevægelser. Hendes første bog om dansenotation udkom under titlen Sutton Movement Shorthand i 1973. I 1974 bad forskere i København Sutton om at tilpasse den, så bevægelser i tegnsprog kunne registreres fra video; den tidlige detaljerede stil skrev tegn af til forskning. I 1984 arbejdede to døve medarbejdere for en ekspressiv skrivemåde: den, der skrev, skulle notere tegnene fra sit eget perspektiv. Fra 1986 til 1996 udviklede skrivemåden sig til kompakte stabler, der samlede symbolerne for et tegn. Projektet annoncerede lodret skrivning i 1997; en historisk gennemgang fra 1998 fortæller, at nogle grupper fortsat skrev fra venstre mod højre.

Hvorfor kræver hele tegnet en opstilling?

SignWriting ordner delene i to dimensioner. Grundsymbolernes placering er med til at danne hvert skrevet tegn, omtrent svarende til et ord. Unicode koder symbolerne; en opstilling på højere niveau placerer dem i rummet. 𝦖 bidrager med en bevægelsesbane i den opstilling sammen med tegnets øvrige dele.

Hvordan indtaster jeg 𝦖?

Brug en SignWriting-editor eller en Unicode-inputmetode. En SignWriting-editor kan modtage input fra tastatur eller mus. At indtaste et symbol og placere det i tegnets todimensionale gruppe er to forskellige trin.

En Unicode-inputmetode kan indtaste U+1D996 som kodepunkt, men tastetrykkene afhænger af softwaren. Hvis tegnet mangler eller ser forkert ud, så kontrollér, om den aktive skrifttype understøtter Sutton SignWriting. Tekstinput og visning af glyffen er forskellige processer.