Punktskrift: punkterne 123678

Tallene angiver positioner, ikke et universelt bogstav. En ottepunktscelle har to kolonner med fire positioner i hver. Fra oven og ned har venstre kolonne numrene 1, 2, 3, 7 og højre kolonne 4, 5, 6, 8. I ⣧ er positionerne 4 og 5 tomme.

Unicode fastholder mønstret uden at tildele det et ord eller en udtale. For at læse det som skrift skal man kende punktskriftssystemet og den omgivende tekst. Punktskrift er en måde at skrive sprog på, så de kan læses med følesansen, ikke et selvstændigt sprog. Ottepunktsbraille bruges blandt andet til at gengive computertekst.

Hævede punkter gjorde skriften følbar

Punktskrift læses ved at mærke hævede punkter på papir eller bevægelige stifter i et apparat. En flad skærm viser mønstret visuelt; visningen af ⣧ skaber ikke i sig selv en overflade, man kan læse med fingrene.

Før punktskriften fremstillede Valentin Haüy tekst med hævede bogstaver i 1786. I 1821 præsenterede Charles Barbier sin »natskrift« af hævede punkter på en skole for blinde elever i Paris. Louis Braille udviklede idéen til små sekspunktsceller, der kunne læses med en fingerspids. Ottepunktsgitteret tilføjer to positioner nederst. Punktskrift har også systemer til musik og matematik.