Punktskriftmønster 1678

Det angiver punkterne 1, 6, 7 og 8. Punktskrift, også kaldet braille, er en skrift med hævede punkter, som blinde læser med følesansen. En gruppe punkter udgør en celle. Forskellige braillekoder knytter mønstrene til bogstaver, tegnsætning og andre tegn. Dette mønster alene angiver derfor ikke et universelt bogstav eller ord.

En ottepunktscelle har to kolonner med fire positioner i hver. Set fra læsesiden nummereres venstre kolonne oppefra og ned 1, 2, 3, 7 og højre kolonne 4, 5, 6, 8. I ⣡ er positionerne 2, 3, 4 og 5 tomme. »Ottepunkts« beskriver de tilgængelige positioner, ikke antallet af punkter, der er sat.

Hvis ⣡ indgår i et billede lavet af teksttegn, kan punkterne være en del af billedet uden at stave noget. For at tyde en tekst i punktskrift skal man kende sproget og den anvendte kode.

Ottepunktsbraille udvider den oprindelige sekspunktscelle

I 1821 lærte Louis Braille Charles Barbiers natskrift med tolv punkter at kende. Den var udviklet til militær kommunikation i mørke. Han udviklede et sekspunktssystem, der var lille nok til at læse med en fingerspids, og udgav det i 1829. Senere blev punktskriften tilpasset forskellige sprog og fagområder. Ottepunktsbraille tilføjer en række nederst i sekspunktscellen og giver dermed flere mulige mønstre.