Kileskrifttegnet Bu

Det har flere læsninger; sammenhængen afgør, hvilken der passer.

Kileskrift er et gammelt skriftsystem med kileformede mærker, der blev presset ned i ler. I proto-kileskrift, en tidlig mesopotamisk skriftform, optræder BU i tegnlister og administrative optegnelser. En fortolkning ser det administrative BU som et navngivet fællesskab eller en institution, hvis optegnelser omfatter afgrøder, husdyr, mad og håndværk; den præcise betydning er omdiskuteret.

Hvordan skal jeg læse 𒁍?

Læs linjen, ikke tegnet isoleret.

Sumerisk og akkadisk er gamle sprog, der blev skrevet med kileskrift. Tegnlister angiver sumeriske læsninger af 𒁍 som GID₂ og SU₁₃ samt den akkadiske stavelsesværdi pu. Kileskrifttegn kunne stå for hele ord eller stavelser; læsningerne afhænger af sammenhængen og er ikke indbyrdes udskiftelige oversættelser.

Tidlige tegnlister skelner mellem BU og BU.gunû, en markeret form, og registrerer grupperinger som BU+A og BU+DU₆. Et seglaftryk fra Kish fra den tidligdynastiske periode er blevet læst som „tærsker af BU.gunû”; en undersøgelse forbinder den læsning med Sud, en gudinde knyttet til Shuruppak. Det er forslag om bestemte fund. Lertegn varierer også efter periode og stil; Unicode-glyffen er en referenceform, ikke den præcise form på hver tavle.

Hvad skal jeg forstå, hvis 𒁍 kommer alene?

Et enkelt tegn peger på kileskrift, ikke på et bestemt ord.

Hvis nogen kun sender 𒁍, er den sikre konklusion, at personen viser et kileskrifttegn. Uden sproget, sætningen eller tavlens sammenhæng kan den historiske læsning ikke udledes af glyffen alene. Se det som en henvisning til et tegn, og spørg hvilken tekst det stammer fra, hvis læsningen er vigtig.