Kileskrifttegnet DUB

Det er kileskrifttegnet DUB for en lertavle eller en skriftlig optegnelse. På sumerisk henviser DUB til en lertavle; på akkadisk kan tegnet stå for ṭuppu, der betyder „lertavle“, „dokument“ eller „brev“.

I det sumeriske sammensatte ord dub-sar forbindes DUB med SAR, tegnet for „skrive“, så det betyder „en, der skriver på tavler“, altså „skriver“. Akkadisk lånte ordet som ṭupšarru. Sammensætningen er belagt i Fara og Tell Abu Salabikh.

Kileskrift optræder først i Uruk IV, omkring 3500–3200 f.Kr. Tidlige tavler fra dette administrative miljø registrerede mængder og varer for voksende byinstitutioner.

Betyder DUB altid „lertavle“?

Nej. Sproget og nabotegnene hjælper med at bestemme læsningen. Kileskrifttegn kan stå for hele ord eller lyde, og ét tegn kan have flere læsninger. I videnskabelige translitterationer markerer store bogstaver som DUB en tegnværdi; oversættelsen afhænger af sproget og tegnene omkring det.

Hvorfor ser 𒁾 forskellig ud i forskellige skrifttyper?

Skrifttyper kan gengive det samme tegn i forskellige historiske stilarter. Unicodes vejledning om kileskrift beskriver stilarter fra perioder som Ur III, gammelbabylonisk og nyassyrisk tid. Det kodede tegn identificerer DUB, mens skrifttypen bestemmer omridset; en anden form kan stadig være det samme tegn.