Kileskrifttegnet Sar

SAR har ikke én dansk oversættelse; sammenhængen afgør læsningen. Sumeriske ordlister forbinder tegnet med dyrkede områder og planter og bruger det også for verbet “at skrive”. Kileskrifttegn kunne stå for hele ord, stavelser eller dele af sammensætninger. Alene identificerer 𒊬 tegnet, men vælger ikke mellem læsningerne.

En babylonisk lærd tekst, der forklarer navnene på Marduk, en vigtig babylonisk gud, bruger en anden type læsning: Den forbinder SAR med landbrugsjord, korn, hør, grønne planter, planter og “at komme frem”. Det er lærde fortolkninger fra en anden teksttradition, ikke oversættelser, der kan bruges i flæng.

Hvad er historien bag kileskriftens SAR?

Kileskrift begyndte som en praktisk måde at føre regnskab på. Protokileskrift, en tidlig form af skriftsystemet, ses på tavler fra Uruk omkring 3350–3000 f.Kr., da voksende administrationer registrerede mængder og varer. Senere formede skrivere tegnene som kileformede aftryk og brugte skriften til sumerisk, akkadisk, babylonisk, assyrisk og andre sprog. Tidslinjen gælder kileskriften som system; den daterer ikke selve 𒊬.

En plantesammensætning skrives u₂-sar i den videnskabelige latinske tegnnotation og forbindes med grøntsager eller grønne planter. Tegnene virker sammen og indsnævrer læsningen.

Hvorfor ændrer 𒊬 betydning alt efter sammenhængen?

Sproget og tegnene omkring det hjælper med at vælge en læsning. I en oldtidstekst indsnævrer grammatikken og tegnene omkring SAR de mulige betydninger. Et 𒊬 alene identificerer kileskrifttegnet, men uden teksten kan man ikke vælge den passende læsning.

Hvis nogen kun sender 𒊬, kan du genkende tegnet, men ikke udlede, hvorfor personen valgte det. Spørg, hvilken reference der menes, hvis samtalen kræver en fortolkning.