Kileskrifttegnet Sha

Det har ikke én fast oversættelse; sammenhængen afgør læsningen.

Kileskrift begyndte som et skriftsystem, hvor tegn blev trykket ned i ler. Tegn, der stod for ord, kom også til at stå for stavelser, og systemet blev tilpasset til akkadisk, som blev brugt i babylonske og assyriske tekster. En oldbabylonisk skolesyllabaret — en øvelsesliste med tegn og læsninger — medtager ša som en værdi, elever øvede i det 18. århundrede f.Kr.

I den nyassyriske periode kunne 𒊭 skrive den akkadiske præposition ša, omtrent „af”. I en længere stavemåde kunne tegnet i stedet stå for stavelsen „sha”. Sumeriske tegnlister angiver også andre læsninger, skrevet med akademisk notation som ARA, NA₅ og ZUR₈. Se på sproget og de omgivende tegn for at vælge læsningen.

Nogen sendte mig 𒊭 – hvad er det?

Alene betegner det et kileskrifttegn, ikke et ord, der kan oversættes.

Uden de omgivende tegn kan du ikke vide, om afsenderen mener tegnets navn eller en læsning fra en tekst. En digital skrifttype giver tegnet én repræsentativ kontur, mens aftryk på lertavler varierer med skriverens hånd og perioden. I kileskrifttraditioner blev nogle tegn slået sammen, delt i varianter eller skrevet som ligaturer. Skrifttypens kontur er derfor én konvention, ikke en tidløs form på lertavlen.