Kileskrifttegnet Nu

På sumerisk kan 𒉡 markere ”ikke” eller ”uden”. Det kan stå før et udsagnsord som nægtelsesmarkør. Tegnet kan også skrive stavelsen nu (et n efterfulgt af u-lyden, omtrent som på dansk ”nu”) eller stå for et sumerisk ord for billede, afbildning, figur eller statue. I moderne translitteration står NU for et sumerisk tegn, der skriver et ord på et andet sprog (et sumerogram); nu med små bogstaver kan stå for en stavelse eller leksikalsk læsning.

Kileskrift begyndte som et praktisk system til at føre optegnelser. Det tidligste fuldstændige mesopotamiske stadie er belagt i Uruk IV, et tidligt lag i byen Uruk, omkring 3500–3200 f.Kr.; mange tegn registrerede mængder og varer. Den negative værdi er belagt fra den tidlige sumeriske periode Early Dynastic IIIa. Skriverne tilpassede tegnene til forskellige tider, sprog og skrivestile på ler.

Hvorfor har 𒉡 flere læsninger?

Et kileskrifttegn kan skrive et ord, en stavelse eller en grammatisk funktion. Akkadisk, et andet sprog skrevet med kileskrift, brugte også tegnet. Det kunne stå for det sumeriske ord ”ikke” (et sumerogram) eller skrive stavelsen nu. Amarnabrevene, korrespondance på lertavler fra midten af det 14. århundrede f.Kr., viser stavelsen i akkadiske ord som enūma (”nu”) og nukurtu (”krig” eller ”fjendtligheder”).

Tegnets kilemønster kan variere efter tid, region og skriverstil. En moderne skrifttype viser én tegning; sproget og nabotegnene hjælper med at afgøre dets funktion på en lertavle.