Kileskrifttegn NU11

Det er et kileskrifttegn, ikke et ord med én fast oversættelse. Kileskrift er et gammelt skriftsystem med kileformede aftryk presset i ler. Forskere kalder tegnet NU11; i tekster fra det tredje årtusind f.Kr. optræder det som LAK 24 ved siden af det særskilte tegn ŠIR. Skriveres brug ses i stavemåder, især af stednavnet Lagash.

I sumeriske leksikalske sammenhænge kan NU11 også stå for ”øre”; faglige læsninger omfatter ĝeštu og ĝizal. Tegnene omkring det og tekstens periode hjælper med at afgøre, hvilken læsning der passer.

Hvorfor indgår NU11 i Lagash?

NU11.BUR.LA er en belagt stavemåde af Lagash. I denne sekvens indgår NU11 i et stednavn og er ikke et selvstændigt dansk ord; tegnene omkring det bidrager også til læsningen.

NU11 og ŠIR var særskilte tegn i den tidlige skrift. I den gammelbabylonske periode gled deres anvendelser sammen; derefter forsvandt NU11 som selvstændigt tegn, og ŠIR blev brugt til at skrive Lagash. Historien forbinder dem, men gør dem ikke indbyrdes udskiftelige i alle tilfælde.

Hvordan indtaster jeg NU11?

Et inputværktøj til kileskrifttranslitteration er den praktiske løsning. Almindelige tastaturer har ingen dagligdags tast til NU11; et specialværktøj knytter faglige tegnnavne til Unicode-tegn.

Skrifttyper kan følge stilarter fra forskellige kileskriftperioder, som Ur III, gammelbabylonisk eller nyassyrisk. Det samme kodede tegn kan derfor have forskellige konturer; formen alene ændrer ikke læsningen.