Kileskrifttegnet PAD

Se PAD som en tegnværdi, ikke som et opslagsord. De tidligste katalogiserede belæg stammer fra tidligdynastisk tid IIIa, en tidlig fase i Mesopotamiens historie. I denne sumeriske brug betyder pad(r) »brække et stykke af«; som navneord kan det betyde »stykke« eller »portion«. Det katalogiserede materiale spænder fra tidligdynastisk tid IIIa til nybabylonisk tid.

Registrerede læsninger omfatter pad for »finde« eller »kurv«, šukur eller kurum for »ration« og šutug for »rørhytte«. I akkadisk skrift kan PAD fungere som et sumerogram — et sumerisk tegn i en akkadisk tekst — eller gengive stavelser som pad/pat/paṭ og šug/šuk/šuq. Sproget og nabotegnene afgør værdien.

Hvordan læser jeg 𒉻 på en lertavle?

Læs nabotegnene sammen med sproget. En tegnliste angiver mulige værdier, ikke læsningen på en bestemt lertavle. På sumerisk kan PAD stå for pad(r), šukur eller en anden værdi; på akkadisk kan det være et sumerogram eller en stavelsesskrivemåde. Tegnet alene afgør ikke valget.

Når tegnet GI sættes før PAD, bliver det til GI.PAD, som forbindes med en kurv; UD efter PAD danner PAD.UD med læsningen šutug, »rørhytte«. Det tilføjede tegn er en del af sammensætningen.