Cypriotisk stavelsestegn Re

Det skriver re eller et slut-r med et stumt e. Det cypriotiske stavelsesskrift bruger åbne stavelser: hvert tegn står for en vokal alene eller en konsonant efterfulgt af en vokal. 𐠤 er tegnet for r plus e. Sidst i et græsk ord kan det skrevne e stå for slut-r’et, så tegnet tilføjer ikke altid et udtalt e.

Hvor kommer det cypriotiske stavelsesskrift fra?

Det udspringer af det cypro-minoiske skrift og tilhører en bredere ægæisk tradition. Det genkendelige forgængerskrift, cypro-minoisk, er belagt omkring 1550–1050 BCE på Cypern samt i Ugarit og Tiryns; traditionen er også knyttet til Linear A. I det 11. århundrede BCE havde græsktalende cyprioter tilpasset traditionen til et stavelsesskrift for deres arkadisk-cypriotiske dialekt. Nogle indskrifter gengiver også eteocypriotisk.

Hvad blev skriften brugt til?

Den blev brugt til civile, kongelige, religiøse og begravelsesrelaterede tekster. Tegnene findes på sten, keramik, metal, mønter og gravgaver. Bronzebrikken fra Idalion rummer et civilt dekret; gravsteler og kongelige indvielsesindskrifter viser skriften i minde- og offentlige religiøse sammenhænge. I Amathus gengiver den også eteocypriotisk; pr. 2026-09-14 er sproget stadig uafkodet, så indskrifterne kan ikke oversættes til græsk.

Senere indskrifter fra Paphos og Soli satte stavelsesskriften ved siden af det græske alfabet: nogle gengav to sprog, andre ét sprog med to skriftsystemer. Stavelsesskriften begyndte at gå tilbage i anden halvdel af det 4. århundrede BCE og forsvandt i den hellenistiske periode.