Kyrillisk lille bogstav ioteret e

Et særligt kirkeslavisk tastatur indtaster ѥ med en variationstast: tryk på Shift+grave og derefter T. Denne tastefølge hører til det tastaturlayout og er ikke en standardgenvej på kyrilliske tastaturer.

Hvis ѥ vises som en firkant, mangler skrifttypen muligvis understøttelse af historisk kyrillisk. Prøv en skrifttype til kirkeslaviske tekster eller håndskrifter; den manglende form ændrer ikke tegnet.

Hvad gjorde ѥ i ældre kyrillisk stavning?

Det markerede et ioteret e: ”je” eller en blødgjort konsonant før e. I begyndelsen af et ord eller efter en anden vokal stod det for en glidelyd plus e, omtrent /je/. Efter en konsonant kunne det vise, at konsonanten blev blødgjort før e.

Formen regnes almindeligvis for en ligatur, der kombinerer iota og e. Glagolitisk har ingen direkte modpart: det samme e-tegn blev brugt for almindeligt og ioteret e, mens nogle kyrilliske traditioner gav den ioterede lyd sit eget bogstav.

Tidlige vidner omfatter Mostich-indskriften fra det tiende århundrede og Codex Suprasliensis, der blev afskrevet i slutningen af det tiende eller begyndelsen af det ellevte århundrede. Andre tidlige håndskrifter udelader ѥ, så brugen var ikke ensartet.

Hvorfor forsvandt ѥ fra almindelige alfabeter?

Senere stavemåder beholdt lydfunktionen, men brugte andre bogstaver. Østslavisk skrift holdt op med at bruge ѥ efter slutningen af det fjortende århundrede. Sydslaviske håndskrifter og tryk beholdt det gennem det sekstende og syttende århundrede; nogle bulgarske stavemåder havde det indtil midten af det nittende århundrede.

Erstatningerne afhang af traditionen: senere østslavisk skrift brugte е eller є, mens sydslavisk stavning brugte је eller йе. Det er historisk beslægtede stavemåder, ikke valgmuligheder, der frit kan byttes i en transskription.