Flag: Letland

Det betyder Letland eller lettisk, sagt med varme.

I en chat fungerer flaget som en etiket. Ved siden af en rejseplan til Riga er det rejsemålet; efter "hjem til jul" antyder det som regel, at afsenderen er lette eller har lettiske rødder; ved siden af et resultat hepper det på landsholdet. Letter i udlandet har det ofte i profilen for at vise, hvor de kommer fra, og Letlands venner bruger det til at ønske tillykke på landets mærkedage.

Det er på de dage, du mest sandsynligt ser det: 18. november, hvor Letland erklærede sig uafhængigt i 1918; 4. maj, hvor erklæringen om genoprettelse af uafhængigheden blev vedtaget i 1990; og Jāņi, midsommernatten 23.–24. juni, en af det lettiske års største fester med bål, øl, kommenost og kranse af egeløv. Letterne er kendt for deres ishockeybegejstring, så hvert forår under VM dukker flaget op i stor stil.

Det er sjældent kildent. Som statssymbol kan det have politisk vægt i nyheder eller protestopslag, men i hverdagschatten læses det som almindelig patriotisme, og at sende det til en lettisk ven den 18. november er ganske enkelt en fin gestus.

Hvilket flag viser det?

Mørkerødt, en smal hvid stribe, mørkerødt: karmin, ikke klart rødt.

Letlands flag har tre vandrette striber i forholdet 2:1:2, så den hvide er halvt så høj som hver af de røde. Det røde er med vilje mørkt, en karminfarve, og den smalle stribe er den hurtigste måde at skelne det fra Østrigs flag, som har tre lige brede striber i som regel klarere rødt.

Idéen er gammel. En middelalderlig rimkrønike, normalt dateret til slutningen af 1200-tallet, nævner et rødt banner med en hvid stribe båret af lettiske krigere, og det moderne flag blev formet efter den beretning. En kendt fortælling siger, at en såret høvding blev svøbt i et hvidt lagen: kanterne sugede blodet op, og midten forblev ren. Historikere ser det som en legende, ikke den egentlige oprindelse.

Det blev nationalflag efter uafhængigheden i 1918 og officielt i 1921. Under sovjetstyret fra 1940 var det forbudt; at bruge eller gemme det kunne give straf, og nogle familier gemte flag på loftet. I slutningen af 1980'erne kom det frem igen, vajede i den baltiske vejs menneskekæde i 1989 og blev genindført som statsflag i februar 1990, måneder før erklæringen om genoprettelse af uafhængigheden. For letterne står det for at have overlevet den tid, og mange oplever det som mere end pynt.