Hangul-stavelsen 삩

Den skriver en stavelse; det koreanske ord giver betydningen.

I Hangul sættes konsonant- og vokaltegn, kaldet jamo, sammen i firkantede blokke, der repræsenterer stavelser. 삩 udfylder én stavelsesplads i koreansk skrift; Unicode-navnet “Bbit” navngiver blokken, men oversætter den ikke.

Hangul blev udviklet til koreansk

Den tidligste officielle optegnelse om Hangul stammer fra slutningen af 1443 og beskriver 28 bogstaver. En optegnelse fra 1446 markerer færdiggørelsen af Hunminjeongeum, bogen, der forklarer skriftsystemet; den nævner ikke en særskilt offentlig lanceringsceremoni.

Skriftsystemet blev udviklet til koreansk lyd og grammatik. Målene omfattede bedre adgang til at skrive, lettere indlæring og udveksling med nabolande. Hangul-bogstavernes former var ikke direkte påvirket af kinesiske tegn. En stavelsesblok kombinerer en indledende konsonant, en vokal og undertiden en afsluttende konsonant.

Skriften havde også navne som Hunminjeongeum, Eonmun og Gungmun. Navnet Hangul opstod omkring 1910–1913 og blev almindeligt, efter at et tidsskrift brugte det i 1927. Unicode 16.0.0 angiver Hangul som den sydkoreanske betegnelse og Choseongul som det foretrukne navn i Nordkorea.

Hvordan skriver jeg 삩?

Brug en koreansk IME: ㅃ, ㅣ og derefter ㅌ.

En koreansk IME, altså en indtastningsmetode, samler de tre bogstavtaster i én blok. Den tilsvarende opdelte jamo-sekvens er 삩; NFC-normalisering, et standardtrin til at sammensætte tekst, kan samle den til 삩.

Skrifttyper kan placere eller skalere delene forskelligt. Tegningen ændres, men ikke tegnets identitet i teksten.