Koreansk hangulstavelse chaet

Det står for én talt stavelse i et koreansk ord. Begyndelseskonsonanten ㅊ, vokalen ㅐ og slutkonsonanten ㅌ står sammen i én hangulblok; det omgivende ord giver stavelsen dens betydning.

Hangul kan gemmes som færdigsammensatte stavelsesblokke eller i opløste former. NFD (kanonisk dekomponering) udvider 챝 til 챝, de forbindende jamoformer, der sættes sammen i en stavelsesblok. Den lignende sekvens ㅊㅐㅌ bruger kompatibilitets-jamo; NFKC (kompatibilitetsnormalisering) kan omdanne den til 챝. Det er forskellige tegnsekvenser.

Hangul blev skabt under kong Sejong i 1443, fordi talt koreansk var forskelligt fra kinesisk skriftsprog, og mange havde svært ved at skrive koreansk med kinesiske tegn, kaldet hanja i koreanske tekster. Forklaringsbogen 훈민정음 udkom i 1446. Tidlige bøger på hangul omfattede buddhistiske tekster. Gabo-reformen i 1894 gav hangul officiel status i offentlige dokumenter; navnet „Hangeul” findes i kilder fra 1910’erne og var udbredt i 1928. Nogle forskere foreslår, at Phags-pa-alfabetet, udviklet til det mongolske Yuan-hoff, påvirkede udformningen; forbindelsen er stadig omdiskuteret.