Hangulstavelsen Coc

Det er én koreansk stavelse, ikke et helt ord. Unicode-navnet „Coc” er en huskeregel for begyndelseskonsonant, vokal og slutkonsonant, ikke den almindelige koreanske udtale. Lyden minder omtrent om „tjot”: begynd med en tj-lyd, og slut med et kort t uden en vokal bagefter. I et koreansk ord giver blokken én stavelse; hele ordet giver betydningen.

Hangul blev skabt for at gøre koreansk lettere at læse og skrive. Før det brugte man kinesiske tegn og systemer, der tilpassede dem til koreansk, blandt andet Idu, Hyangchal og Gugyeol. De var svære at lære og begrænsede adgangen til skrift. Det tidligste officielle belæg for Hangul er fra december 1443. Forklaringsbogen Hunminjeongeum („Korrekte lyde til at undervise folket”) blev udgivet i 1446.

Hvorfor er Hangul sat sammen i stavelsesblokke?

Blokkene samler koreanske konsonanter og vokaler i stavelser. Hanguls første navn var Hunminjeongeum; senere navne som Gukmun („national skrift”) og Hangul („koreansk skrift”) fremhævede, at koreansk blev skrevet med sit eget skriftsystem. Nogle eliter anså folkesprogets skrift for mindre fin end kinesisk skrift.

Den mongolske Phagspa-skrift er et sammenligningspunkt: En undersøgelse fra 2019 sammenligner dens stavelsesteori og blokinddeling med Hanguls. Phagspa blev indført i 1269. Det er en sammenligning af skriftsystemernes udformning, ikke et bevis på, at 촟 blev kopieret fra den.