Hangulstavelsen Hyob

Det er én koreansk stavelse, ikke en selvforklarende besked. Hangul er det koreanske skriftsystem; dets bogstaver, kaldet jamo, sammensættes som ㅎ (begyndelseskonsonant), ㅛ (vokal) og ㅂ (slutkonsonant). Blokken giver én stavelse, mens det koreanske ord eller den koreanske sætning bestemmer dens funktion. Hvis 횹 står alene, så spørg efter teksten omkring den, før du tillægger den en hensigt.

En hofoptegnelse fra 1443 beskriver, hvordan Hangul kombinerer begyndelses-, midter- og slutlyde til stavelser. I 1446 fremlagde Hunminjeongeum, en bog om skriftsystemet, dets principper. Hangul blev skabt for at gengive koreansk tale direkte og gøre daglig skrivning mere praktisk ved siden af de kinesiske tegn, der blev brugt dengang.

Skriftsystemet blev også kaldt eonmun (folkeskrift), gukmun (national skrift) og Hangeul; Hunminjeongeum er titlen på den tidlige forklarende bog. I Nordkorea kaldes det ofte Chosŏn'gŭl. Mulig indflydelse fra kinesisk seglskrift og det mongolske 'Phags-pa-skrift er omdiskuteret. Historien handler om Hangul som helhed og giver ikke 횹 en ekstra betydning.

Hvordan skriver jeg 횹?

En koreansk inputmetode bygger blokken af jamo. På standardlayoutet Dubeolsik med to tastgrupper indtaster g, y og q ㅎ, ㅛ og ㅂ i rækkefølge; inputmetoden samler dem til 횹. Tasterne følger layoutet, ikke stavelsens udtale.

En computer kan kode stavelsen som én færdigsamlet blok eller som jamo, der forbindes. NFC bevarer blokken; NFD deler den op i jamo. Skrifttyper kan placere delene lidt forskelligt uden at ændre den tilsigtede stavelse.