Hangul-stavelsen nyeogs

Det er én Hangul-stavelse; læsningen kræver ordkontekst.

Hanguls stavelsesblokke kombinerer enkelte bogstaver, der kaldes jamo. Denne stavelse har begyndelseskonsonanten ㄴ, vokalen ㅕ og en slutgruppe med to konsonanter, ㄳ. I Unicode-opdelingen er delene ᄂ + ᅧ + ᆪ.

Slutgruppen ㄳ ændres ved stavelsesgrænser: sidst i et ord eller før en anden konsonant lukker kun den første konsonant stavelsen; før en vokal går den anden videre til næste stavelse.

Hvorfor står Hangul-bogstaver i blokke?

Blokkene samler bogstaver til koreanske stavelser.

Den ældste kendte meddelelse om Hanguls skabelse er dateret 1443. Den beskriver bogstaver placeret først, i midten og sidst for at danne en stavelse. En vejledning, der forklarede det nye skriftsystem, udkom i 1446.

Skriften skulle gøre koreansk lettere at skrive og lære end med de kinesiske tegn, der dengang blev brugt til at skrive sproget. Den moderne retskrivningsnorm bygger på et udkast fra 1933 og blev delvist revideret i 1988. Nogle forskere foreslår en forbindelse til Phags-pa-skriften, en kantet skrift, der blev bekendtgjort i 1269 til sprog under Yuan-styret; det er en hypotese, ikke et bevist slægtskab.