Hangul-stavelsen pyabs

Det er en koreansk stavelsesblok uden en fast dansk betydning. Den skrives med begyndelsesbogstavet ㅍ, vokalen ㅑ og slutgruppen ㅄ. “Pyabs” er en betegnelse ud fra delene, ikke en oversættelse; det koreanske ord giver stavelsen dens betydning.

Hangul blev udformet under kong Sejong, så koreansktalende kunne skrive deres sprog direkte uden at være afhængige af kinesiske tegn. Det første dokumenterede navn, Hunminjeongeum (“korrekte lyde til at undervise folket”), ses i 1443; en bog, der forklarede skriftsystemet, blev udgivet i 1446. Andre navne var Jeongeum, Eonmun og Banjeol. Efter Gabo-reformen i 1894 blev Gukmun og Gukseo almindelige navne. “Hangeul” optræder i kilder fra begyndelsen af 1910’erne og var udbredt i 1928.

Hvorfor ser 퍖 anderledes ud end delene?

Hangul samler alfabetiske bogstaver i stavelsesblokke. Hver blok kombinerer en begyndelseskonsonant, en vokal og nogle gange en slutkonsonant. Unicode opdeler 퍖 i ᄑ + ᅣ + ᆹ, såkaldte forbindende jamo: bogstavformer, der samles i en stavelsesblok. De velkendte enkeltstående former er ㅍ, ㅑ og ㅄ.

Hanguls grundformer for konsonanter afspejler taleorganerne, mens de grundlæggende vokaler blev skabt ud fra tegn for himmel, jord og menneske. Senere bogstaver bygger videre på disse former.

Hvordan skriver jeg 퍖?

En koreansk IME kan samle delene, mens du skriver. Skift inputmetoden til koreansk, og skriv Hangul-bogstaverne ㅍ, ㅑ og ㅄ i rækkefølge. IME’en samler dem til en stavelsesblok.

Den opdelte form er 퍖. NFC-normalisering, Unicode’s standardiserede sammensatte form, samler denne moderne jamo-rækkefølge til 퍖 igen. Den bør vises som én stavelsesblok; hvis jamo-tegnene forbliver adskilte, er der et problem med formningen.