Hangul-stavelse Ssogs

Det er én koreansk stavelse, hvis betydning afhænger af sammenhængen.

Hangul-jamo er bogstaver, der sættes sammen til stavelsesblokke. 쏛 kombinerer begyndelses-jamoet ᄊ, vokalen ᅩ og slutklyngen ᆪ. Delene viser, hvordan stavelsen er bygget op; den omgivende koreanske tekst giver ordets betydning.

Hvordan blev 쏛 en del af Hangul?

Det følger Hanguls system, hvor bogstaver kombineres til blokke.

Før Hangul blev koreansk skrevet med tilpassede kinesiske tegn: Idu i officielle tekster, Hyangchal til koreanske sange og Gugyeol til at markere koreansk grammatik ved læsning af kinesiske buddhistiske og konfucianske tekster. Kong Sejong indførte Hangul som et alfabet, der var lettere at lære for folk, som ikke kunne læse kinesiske tegn. En hofoptegnelse fra december 1443 siger, at kongen havde skabt 28 bogstaver; en optegnelse fra september 1446 fortæller, at Hunminjeongeum, en bog der forklarede alfabetet, var færdig. Alfabetet blev også kaldt Jeongeum (“korrekte lyde”) og Eonmun (“folkesprogsskrift”).

Hangul bredte sig gennem breve, dagligdags optegnelser og praktiske og litterære bøger. I 1894 fik det officiel status i offentlige dokumenter og blev kaldt Gukmun (“national skrift”), selv om kinesiske tegn fortsat var almindelige i myndighederne. Navnet Hangul findes i optegnelser fra begyndelsen af 1910’erne. Det er milepæle i alfabetets historie; 쏛 dannes efter de samme regler for bogstavkombination.