Modifikationsbogstav med opadvendt tack

Det angiver, at den foregående lyd er højere eller mere lukket. Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) er et system til at skrive talelyde. ˔ er et relativt tegn: Det ændrer grundtegnet foran sig, men står ikke selv for en lyd. Efter en vokal angiver det en højere vokal; efter en approximant, en konsonant med en snæver, men stadig åben luftpassage, angiver det en snævrere indsnævring, der kan give friktion.

En IPA-tabel fra 1926 beskriver tegnet som en let hævet tunge. ˔ mangler i tabellen fra 1928; tabellen fra 1947 viser, at ˔ og dets modstykke ˕ også kunne stå under et tegn som kombinerende mærker. Begge tegn kan altså stå to steder: efter en lyd som mellemrumsdannende modifikatorer eller fastgjort nedenunder.

Hvorfor står ˔ efter bogstavet?

Det bruger sin egen plads, når der ikke er rum under bogstavet. Det kombinerende opadvendte tack nedenunder ◌̝ sættes under grundtegnet; ˔ følger efter som et separat tegn med mellemrum.

Et Unicode-forslag fra 2024 beskriver ˔ som en mellemrumsform af tegnet for hævet artikulation. Det bemærker også, at placering før et længdetegn kan virke akavet, så de fastgjorte former ofte foretrækkes. Et Unicode-forslag fra 2019 om fonetisk kodning af sproget Scots nævner e˔ som en højere vokal i regionalt transskriptionsmateriale.