Accent grave

Den indrammer kode i chats og dokumenter; i prosa er den sjældent rigtig. Tegnet er accent grave alene, den skrå streg på è og à, som på fransk père. Skrevet for sig selv i fuld højde er den først og fremmest et computertegn, og de fleste kalder den backtick eller backquote.

Dens mest kendte job i dag er at markere kode. I Markdown, klartekstformatet som Discord, Slack, GitHub og mange noteapps forstår, vises et ord mellem enkelte backticks i skrivemaskineskrift, og tre backticks på egne linjer åbner og lukker en kodeblok. WhatsApp gør noget lignende: tre backticks på hver side af en tekst giver fast bredde. Programmører møder den også inde i sprog: i JavaScript kan en streng i backticks løbe over flere linjer og indsætte værdier, som Hello ${name}, og i Unix-skaller kører command kommandoen og indsætter resultatet, en ældre skrivemåde af $(command).

Dens eneste historiske rolle i prosa forklarer, hvorfor den ligner et anførselstegn. I nogle tidlige terminaler og amerikanske computerskrifttyper blev backtick tegnet som et indledende enkelt anførselstegn, så man skrev `sådan' og lukkede med apostrof. Sætningssystemet TeX accepterer stadig den konvention. I moderne skrifttyper passer de to tegn ikke længere sammen: brug i almindelig tekst ” ” eller ’ ’.

Hvorfor giver tasten è i stedet for `?

Fordi den på dansk tastatur er en død tast: tryk, derefter mellemrum. Tasten til venstre for tilbagetasten (´ og med Skift `) skriver ikke noget selv; den venter på en vokal at sætte accenten på, sådan laver man è og à. Skift+´ og derefter mellemrum slipper den nøgne backtick fri.

På amerikansk tastatur har backtick sin egen tast til venstre for 1, delt med tilde ~; på britisk deler den tasten med ¬. Virker intet, tager Windows Alt+96 på det numeriske tastatur uanset layout, og mobiltastaturer har den som regel på anden symbolside.