Pentagram

Nej; et opretstående pentagram har flere religiøse og historiske betydninger.

Et ⛤ alene afslører ikke afsenderens tro. En besked om wicca, beskyttelse eller historie kan pege på forskellige tolkninger. Et omvendt pentagram eller et gedehoved gør en henvisning til satanisme eller Baphomet mere specifik; de fem spidser alene gør ikke. Læs ordene omkring symbolet, før du drager slutninger om nogens tro.

Hvor begynder pentagrammets historie?

Betydningen ændrede sig på tværs af kulturer; én lære kan ikke forklare hele historien. Pentagrammets historie går tilbage til Det Nære Østen i oldtiden: Formen var almindelig blandt sumererne omkring 3000 f.Kr. Et tidligt sumerisk tegn i proto-kileskrift — en af de ældste skriftformer — er blevet tolket som et himmellegeme. Det er gamle eksempler, ikke bevis for én fast betydning.

I det antikke Grækenland brugte pythagoræerne, tilhængere af den græske lærer Pythagoras, formen som tegn på sundhed og genkendelse. Det middelalderlige engelske digt Sir Gawain and the Green Knight kalder figuren pentangle og forbinder den med grupper af fem, blandt andet Kristi sår, Marias glæder og ridderlige dyder. Lignende former beviser ikke i sig selv en fælles historie.

Hvordan adskiller wicca- og satanistiske former sig?

Det er forskellige traditioner, selvom begge bruger stjerner med fem spidser. I 2026 bruger wicca-udøvere det opretstående pentakel — et pentagram i en cirkel — som religiøst emblem. Nogle wicca-lærdomme forbinder de fem spidser med de fire elementer og ånden. I denne brug betyder ”pentakel” ofte stjernen i cirklen, mens ”pentagram” betegner stjernen.

Den satanistiske forbindelse til den omvendte stjerne kom senere. I 1850’erne satte den franske okkultist Éliphas Lévi den opretstående og omvendte form over for hinanden; i 1897 tegnede Stanislas de Guaïta et gedehoved i den omvendte stjerne; i 1969 brugte Anton LaVeys Satanic Bible emblemet som Baphomet. Den historie tilføjede en moderne tolkning, men omskrev ikke de ældre.