Tangut-komponent 120

Det er en del af et tegn, ikke et Tangut-ord. Navnet Tangut-komponent 120 betegner et element i en moderne komponentoversigt. Nogle kilder kalder sådanne dele Tangut-radikaler: forskere bruger dem til at indeksere større Tangut-tegn og beskrive deres struktur. En komponent kan bidrage med form, lyd eller betydning afhængigt af hele tegnet; alene har den ingen fast oversættelse.

Tangut-skriften blev skabt til den middelalderlige Tangut-stat, også kendt som Xixia. I 1036 beordrede kejser Li Yuanhao, at den skulle skabes som et statsopbyggende projekt. Lærde udviklede den for at støtte en Tangut-buddhistisk kanon og markere en politisk og kulturel identitet, der adskilte sig fra Song-Kina. Skriften byggede på principper fra kinesisk skrift, men var ikke blot kinesisk skrift. Khitanerne havde tidligere udviklet deres egne skriftsystemer; det er en historisk parallel, ikke et slægtsforhold. Senere ordbøger, blandt andet „Tegnenes hav”, analyserede Tangut-tegn gennem enklere dele; denne komponent hører til den tradition.

Den samme komponentform kan forekomme i tegn med forskellig betydning eller lydfunktion. Læs 𘡷 som en del af det fulde tegn; navnet alene giver ikke et ord.

Hvordan skriver jeg 𘡷 eller løser en manglende glyf?

Brug en Tangut-indtastningsmetode til indtastning og en kompatibel skrifttype til visning. En Tangut-editor til indtastningsmetoder (IME), altså software til tegnindtastning, kan indlæse en ordbog, modtage en kode og vise tegnforslag. Dokumenterede systemer omfatter Tangut Radicals, Xuanpin og Tangut Cangjie. I 2026 beskriver en online Tangut-IME denne udvælgelse af forslag i stedet for en almindelig tastaturgenvej.

En manglende glyf skyldes som regel skrifttypen; teksten kan stadig være til stede. I 2026 kan en browser indlæse en Tangut-webskrifttype, selv om en installeret skrifttype eller en anden app ikke kan vise tegnet. Den specialiserede IME advarer også om, at indsat Tangut-tekst muligvis ikke vises i nogle mobilapps.