Variationsvælger 29

Den vælger en understøttet glyfvariant efter et basistegn. Variationsvælger 29 har ingen grafisk form i sig selv. Den er det andet kodepunkt i en variationssekvens: et basistegn fulgt umiddelbart af vælgeren. En glyf er den tegnede form af et tegn. VS29 tilføjer hverken lyd, symbol- eller emoji-betydning. Alene er den blot et usynligt tegn, der som standard ignoreres.

Variationsvælgere blev dokumenteret som en ny Unicode-mekanisme i Unicode 3.2 (2002), da almindelig tekst havde brug for en måde at bevare en valgt glyf på uden formatering af rig tekst. Det supplerende område, der indeholder VS29, kom i Unicode 4.0. Denne kodningshistorie hænger sammen med et ældre problem i CJK-typografi: at bevare tegnets identitet og samtidig fastholde en regional, historisk eller institutionsspecifik glyf.

Hvordan bruger jeg VS29?

Brug den kun lige efter et basistegn i en registreret sekvens. Nummeret på en vælger står ikke for en universel stil: VS29 har kun en fastlagt virkning i et bestemt, registreret par af basistegn og vælger. Unicodes database for ideografiske variationer (IVD) blev oprettet, så forskere, myndigheder og forlag pålideligt kan udveksle sådanne CJK-glyfvalg. Nogle inputmetoder tilbyder hele parret som én mulighed.

Brug ikke VS29 som pynt, skjult bogstav eller fri formateringskode. Hvis parret ikke er registreret eller understøttet, viser software normalt basistegnet som sædvanligt, mens VS29 forbliver usynlig. En skrifttype, der understøtter parret, kan vælge den registrerede glyf; VS29 vælger aldrig selv en glyf.